Behandlinger

Hos NAYA Himmelbjerget tilbyder vi en række eksklusive ayurvediske behandlinger, der er designet til at støtte kroppens naturlige helingsprocesser og bringe balance til både krop og sind.

Vi er stolte af vores samarbejde med ayu Authentica, som bringer autentiske, ayurvediske signaturbehandlinger til vores sted. Her kan du opleve en dybtgående Fuld Ayu Abhyanga Massage eller en nærende Halv Ayu Abhyanga kombineret med ayurvedisk ansigtsmassage, udført af vores dygtige behandler Amalie Due.

Derudover tilbyder vi i udvalgte perioder vores populære NAYA Signaturbehandling og Shirodhara, der udføres af behandler Lill-Britt. Disse behandlinger tilbydes kun i specifikke perioder, så hold øje med vores eventside, eller kontakt os på info@nayahimmelbjerget.dk for at blive skrevet på ventelisten og få besked om næste mulighed.

Fuld AYU Abhyanga Massage

AYU Abhyanga-massagen er inspireret af den traditionelle Ayurvediske behandling der anvendes olier der nære hud, krop og sind. Massagen arbejder med kroppens væv og lymfesystem for at støtte hormonel balance og udføres på hele kroppen. De lange, glidende strøg i massagen hjælper med at fjerne affaldsstoffer, forbedre
blodcirkulationen og berolige nervesystemet. Strøgene kombineres med rytmiske bevægelser, der harmonerer med kroppens energibaner og kan åbne op for det, du bærer på i sind og i dit hjerte.

Under behandlingen stimuleres vigtige energipunkter, som forbedrer kroppens flow. Om ønsket kan massagen gøres dybdegående for at frigøre spændinger og lindre ubehag i specifikke områder.
Denne helkropsmassage er både afslappende og en effektiv metode til at genoprette balance i krop og sind.

Varighed:
90 minutter for fuld abhyanga
Pris: 1.200 kr.

* Vi tilbyder i øjeblikket behandlinger på udvalgte torsdage. Hvis du ønsker en behandling på en anden dag, er du meget velkommen til at skrive til os på info@nayahimmelbjerget.dk, så vi kan forsøge at finde en løsning, der passer dig.

Halv AYU Abhyanga + Ayurvedisk Ansigtsmassage

Denne olie-massage, udført på kroppens bagside, fremmer hormonel balance. Abhyanga-massagens unikke bevægelser renser kroppen for toksiner, forbedrer blodcirkulationen og beroliger nervesystemet.
Massagen stimulerer vitale energipunkter og forbedrer kroppens energi flow.

Hvis ønsket, kan massagen ledes til en dybdegående behandling, der sigter mod at frigøre spændinger og lindre ubehag i specifikke områder.
Behandlingen fuldendes med en Ayurvedisk ansigtsmassage, der forbedrer blodcirkulationen og løsner spændinger i ansigtet.

Massagen reducerer tegn på ældning og giver huden ny vitalitet. De blide bevægelser arbejder med ansigtsvævet og fremmer afslapning samt efterlader ansigtet opfrisket.

Varighed:
90 minutter for halv abhyanga + ansigtsmassage
Pris: 1.200 kr.

* Vi tilbyder i øjeblikket behandlinger på udvalgte torsdage. Hvis du ønsker en behandling på en anden dag, er du meget velkommen til at skrive til os på info@nayahimmelbjerget.dk, så vi kan forsøge at finde en løsning, der passer dig.

NAYA Signaturbehandling

En helhedsorienteret ayurvedisk behandling, der kombinerer oliemassage med marmapunkttryk og åndedrætsguidning for at bringe kroppen i dyb afslapning. Behandlingen er designet til at berolige nervesystemet og fremme kroppens naturlige heling gennem terapeutisk tryk, healende massagestrøg og aromaterapi.

Under behandlingen stimuleres vigtige energipunkter, som forbedrer kroppens flow. Denne helkropsmassage er både afslappende og en effektiv metode til at genoprette balance i krop og sind.

Behandlingen tilbydes med og uden Shirodhara, hvor varm sesamolie strømmer over panden i en kontinuerlig strøm, der fremmer mental klarhed og dyb ro. Shirodhara er ideel for dem, der ønsker en dybere oplevelse af ayurvedisk wellness, som virker afbalancerende og stressreducerende.

NAYA Signaturbehandling (75 min): 1150 kr.

NAYA Signatur + Shirodhara (120 min): 1850 kr.

Booking:
Behandlinger udføres af Lill-Britt i begrænsede perioder. Se kommende datoer og book en tid på siden her eller send en mail til info@nayahimmelbjerget.dk for tider og booking

Tag en af vores behandlinger

ayurvedisk abhyanga massage

Dette retreat giver dig en unik mulighed for at tage en pause, træde ud af hverdagen og vende opmærksomheden indad. Her kan du fordybe dig i praksisser, der støtter et roligt nervesystem og giver dig dyb hvile og restitution.

shirodhara behandling

Denne milde detox-dag giver din krop fundamentet til at slippe fysiske og mentale ubalancer, reducere træthed og genfinde balancen. Dagen er dedikeret til renselse og fornyelse, hvor du kan lade op gennem fordybelse og selvomsorg.

Akupunktur

Forkæl dig selv med en dag dedikeret til at balancere og støtte din energi og dit velvære i takt med årstidens skiften. Vores årstids-retreats integrerer ayurvediske principper, praksisser og kost, der arbejder i harmoni med naturens cyklus.

Booking

Vi vil snart åbne op for bookinger af behandlinger.
Skriv til os på info@nayahimmelbjerget.dk for mere information eller for at blive skrevet op til en behandling.

Udtalelser

Alle skulle give sig selv et bæredygtigt retreat tæt på naturen. Det måtte jeg sande efter opholdet, hvor ayurvedaens store visdomsporte åbnede sig på Himmelbjerggaard i smukke Ry i Danmark.
Dorte Ibsen
Jeg havde et skønt ophold, som gik langt ud over mine forventninger. Et retreat med dygtige undervisere i både yoga, meditation og aromaterapi. Placeret i den skønne natur ved Himmelbjerget. Det vil jeg varmt anbefale til alle, som vil investere i sig selv.
Tina Brandt
Tak for et dejligt retreat. Jeg føler mig oplyst og inspireret, klar til at bevæge mig videre ad den ayurvediske sti.
Gitte Maj

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Få besked når nye hold starter og emner indenfor mental og fysisk velvære. Det koster ingenting og du kan afmelde dig lige når du vil.