Undervisere og Behandlere

Vibe

Vibe Helene

Kurser & Forløb | Yoga | Dagsretreats 

Vibe er uddannet jordemoder og yogalærer og har siden 2013 undervist mere end 2000 gravide i fødselsforberedelse gennem Smertefri Fødsel Anja Bay metoden. Hun kombinerer sin erfaring fra både psykoprofylakse og yoga i sine unikke fødselsforberedelseskurser, samt i forløb med gravid- og barselsyoga.

Vibe underviser også i Nordic Kundaliniyoga på vores yoga-forløb. Hendes undervisning skaber et frirum, hvor krop, sind og sjæl forenes gennem fysiske øvelser, meditation og hvile. Med lydhealing og aromaterapi som sanselige elementer, inviterer hun til en dyb oplevelse af indre ro og balance.

Vibe er stifter og medejer af NAYA Himmelbjerget. Med sin solide baggrund som jordemoder og yogalærer, og sin mangeårige erfaring som underviser, formår Vibe at skabe et nærværende, kærligt og professionelt rum, hvor der er plads til hver enkelt deltager præcis som de er.

Vibe underviser på vores gravid-forløb, fødselsforberedelse, yoga-forløb og dagsretreats.

MAIKEN ERIKSEN

Ayurvedisk konsultation | Kurser & Forløb | Dagsretreats 

Maiken har i mange år arbejdet med mennesker og personlig udvikling som leder, konsulent, mentor og underviser. Hendes tilgang er helhedsorienteret med fokus på både fysisk sundhed samt mental og følelsesmæssig balance. Da hendes far blev diagnosticeret med kræft i 2014, blev hun motiveret til at dykke dybt ned i kroppens selvhelbredende evner, hvilket førte til et omfattende selvstudie i holistisk sundhed. Dette banede vejen for, at hun i 2020 uddannede sig som ayurvedisk sundheds- og livsstilskonsulent og nu er i gang med en specialisering i ayurvedisk sundhedsfremmende og forebyggende behandling.

Maiken har en særlig evne til at spotte de små ændringer, der kan skabe store resultater. Hun formidler klart, motiverer til handling og har en dyb tro på, at vi alle kan opnå større sundhed og balance gennem små justeringer i vores liv.

Som stifter og medejer af NAYA Himmelbjerget kombinerer Maiken sin cand.merc.-baggrund med en passion for Ayurveda, naturlig sundhed og holistisk livsstil. Hun underviser på vores ayurvediske kurser, dagsretreats og i 1-1 forløb.

anne Goncalves - 2

Anne Goncalves

Yoga | Uddannelse | Dagsretreats 

Anne Goncalves er en af landets mest erfarne undervisere indenfor yin yoga og forfatter til bøgerne Yoga mod stress og Yin Yoga – Mød dig selv i stilheden. Siden 2018 har hun afholdt yogauddannelser og uddannet over 400 yogalærere.

Anne har mange uddannelser bag sig inden for yoga, ayurveda og klassisk kinesisk medicin, og brænder for at dele yin yogaen, som en fantastisk vej til at finde indre RO.

Anne underviser i Sanselig Yin Yoga™, en særlig sansebaseret tilgang til yin yogaen.

Anne underviser på vores dagsretreat ‘Hvile & Restitution’

Therese

Therese Pape

Yoga | Kurser & Forløb | Dagsretreats 

Therese underviser på vores detox-retreat

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Få besked når nye hold starter og emner indenfor mental og fysisk velvære. Det koster ingenting og du kan afmelde dig lige når du vil.