VIRKSOMHEDER

Møder, retreats & oplevelser for virksomheder

Møder, virksomhedsretreats og fælles oplevelser med natur, næring og nærvær som omdrejningspunkt.

De bedste idéer, stærkeste relationer og vigtigste samtaler opstår ofte, når vi træder lidt ud af de vante rammer.

I en arbejdskultur med højt tempo, digitale møder, systemer og stadig mere teknologi oplever vi et voksende behov for det, der fortsat er helt menneskeligt:

Nærvær. Tillid. Kreativitet. Gode samtaler. Tid sammen.

I den smukke natur tæt ved Himmelbjerget skaber vi rammer for virksomheder, teams, ledergrupper og fællesskaber, der ønsker at mødes på en anden måde.

Her er naturen lige udenfor døren. Maden er en del af oplevelsen. Der er plads til både koncentration og bevægelse, gode samtaler og stilhed, aktivitet og restitution.

Og I behøver ikke selv få alle delene til at hænge sammen.

Vi hjælper med at skabe helheden.

MØDE & FORDYBELSE

Til jer, der skal tænke, tale og skabe retning.

For ledergrupper, bestyrelser og teams, der har brug for ro og inspirerende rammer til strategi, udvikling, kreativitet eller de samtaler, der kræver lidt mere tid.

Vi sørger for møderammer, nærende forplejning og pauser undervejs – og dagen kan kombineres med eksempelvis yoga, skovsauna, meditation eller en tur i naturen.

Typisk 4–15 personer

TIL FACILITATORS & UNDERVISERE

NAYA Himmelbjerget er et oplagt sted for dig, der ønsker at samle et hold og skabe et nærværende og fagligt fordybende rum – væk fra hverdagens støj og tempo.

Vores faciliteter er særligt velegnede til uddannelsesforløb, retreats og længerevarende undervisning, hvor der er behov for ro, kontinuitet og trygge rammer.

Her får I adgang til en rummelig undervisningssal, spiseområde, stue, te-køkken samt smukke udendørsområder, der inviterer til pauser, refleksion og integration mellem undervisningsmodulerne.

De rolige omgivelser og den tætte kontakt til naturen skaber en særlig atmosfære, som understøtter både læring, fordybelse og fællesskab i gruppen.

I samarbejde med Himmelbjerggaarden tilbyder vi mulighed for overnatning og forplejning.
Maden er vegetarisk og primært økologisk eller lokalt dyrket.

RO & RESET

Til jer, der gerne vil give noget tilbage til medarbejderne.

En retreatdag med fokus på trivsel, restitution, næring og ny energi.

Måske har I været igennem en travl periode. Måske ønsker I at sætte fokus på medarbejdertrivsel. Eller måske vil I ganske enkelt samle teamet og give dem en dag, hvor de kan læne sig tilbage og blive taget godt hånd om.

Vi guider jer gennem en dag med eksempelvis yoga, natur, inspiration, nærende måltider og saunagus – med plads til både fællesskab og ro.

Typisk 6–15 personer

OPLEVELSE & FÆLLESSKAB

Til jer, der vil opleve noget særligt sammen.

Til teams, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, der skal ud af de vante rammer og dele en oplevelse med mere energi, glæde og fællesskab.

Sammensæt dagen med eksempelvis MTB, natur & mad over bål, kreativ workshop, løb, yoga, skovsauna og saunagus – selvfølgelig med god mad og små sanselige detaljer undervejs.

Også oplagt til kundeevents og brandoplevelser, hvor jeres eget indhold eller produkter kan tænkes ind i dagens program.

Typisk 6–30 personer

I KOMMER MED ANLEDNINGEN. VI SØRGER FOR HELHEDEN.

Det skal være enkelt at skabe en særlig dag sammen.

Fortæl os, hvem I er, hvad I gerne vil have ud af dagen, og hvad der er vigtigt for jer. Så hjælper vi med at sammensætte programmet og skabe en naturlig rytme mellem dagens forskellige elementer.

Vi kan stå for hele oplevelsen – fra møderammer, forplejning og de små nærende pauser til yoga, saunagus, natur- og outdooroplevelser og koordinering med vores dygtige samarbejdspartnere.

Har I allerede jeres eget faglige program, facilitator eller aktivitet, bygger vi naturligvis dagen omkring det.

I skal ikke koordinere alle de enkelte dele. Vi samler dem til én sammenhængende oplevelse.

NATUR · NÆRING · NÆRVÆR

Det er de tre elementer, der ligger til grund for de oplevelser, vi skaber hos NAYA Himmelbjerget.

Med vores unikke beliggenhed ved Himmelbjerget og midt i det smukke Søhøjland er I omgivet af skove, bakker og søer, som inviterer til både ro, bevægelse, gode samtaler og nye perspektiver i løbet af dagen.

Vi tilbyder en række aktiviteter og praksisser, som kan integreres naturligt i jeres program – som en pause fra det faglige, en fordybende session eller en fælles oplevelse, der afrunder dagen.

Det kan eksempelvis være yoga og bevægelse, skovsauna og saunagus, meditation, naturvandring, MTB, kreative sessioner eller mad og oplevelser i naturen.

Og så er der næringen.

Vi værner om de små detaljer og om følelsen af at blive taget godt hånd om gennem hele dagen. Hjemmelavede måltider, koldpresset juice, varme teer, små nærende snacks og det, der står klar, når I kommer ud af saunaen.

For os handler næring om mere end den mad, vi spiser. Det handler også om omgivelserne, sanserne, pauserne og den måde, vi er sammen på.

Alt sammen med ønsket om at skabe rammer, hvor mennesker kan være mere til stede – i det, de er kommet for, og med hinanden.

Kontakt os for priser og booking